Abiskofjeldene og Lofoten 2013.


Link til mit fotoalbum om Abiskofjeldene og Lofoten 2013(I albummet er der foruden 97 fotos også 3 kortskitser samt supplerende tekst ved de enkelte billeder.)


En afbrudt fjeldvandring efterfulgt af alm. turistbesøg på Lofoten.


Fjeldturen med telt i Abiskofjeldene i 2013 blev  grundet især et bestemt uheld ikke en tur, der gik efter planen. Efter få dage i fjeldet spildte jeg nemlig kogende vand på min ankel i forbindelse med madlavning på trangiaen. Da det herefter var et problem at gå med en bandage i vandrestøvlen, måtte jeg søge den korteste vej ud til civilisationen for at komme til lægebehandling. I første omgang til Abisko, hvorfra tog til Narvik. Det sidste stykke ud af fjeldområdet foregik med helikopter til Abisko.


Efter lægebesøg i Narvik begav jeg mig med bus til Lofoten for at gøre almindeligt turistbesøg der. Det var mit første besøg i den del af Norge. Jeg boede her på vandrerhjem i Kabelvåg i 4 dage og senere i Å (længst ude på øen Moskenes) en enkelt nat. Jeg oplevede forskelligt

andet på disse øer, f.eks. museumsbesøg og de forskellige fiskevær og også noget af

øernes natur. Bl.a. lejede jeg en dag en cykel og cyklede over 100 km rundt på øen

Austvågøy.

(Lofoten indgik også i den oprindelige plan, hvor vandringen skulle slutte i Hellemobotn på den norske side af grænsen (jvf. kort i fotoalbummet). Fra Hellemobotn mulighed for båd videre nogle af ugens dage).


Fjeldene omkring (Abisko) Kebnekaise har jeg beskrevet rigeligt i andre beretninger:

Hhv. Kebnekaisefjeldene og Indre Troms 2010 og  Kebnekaise- og Narvikfjeldene 2011. (Tilknyttede fotoalbums ved beretningerne).


Jeg fik dog vandret på nogle strækninger, hvor jeg ikke tidligere har gået, nemlig gennem Lapporten, gennem et stykke af dalen Bessevaggi øst og syd for Lapporten samt det

vestligste stykke af Leavasleden syd for Aliseatnu mod hytten Alesjaure. Egentlig meget fine strækninger, især sidstnævnte. Dog er en del  af Bessevaggi ekstremt vanskeligt at færdes i p.g.a. meget vidjekrat og en dårlig markeret rute, der undertiden helt forsvinder i det tætte krat.


Men her følger:


Generelle indtryk fra Lofoten

                                                                                                                                                         

Friluftsliv på Lofoten og Vesterålen.               


Mit besøg på disse øer blev jo relativt kort. Og friluftslivet blev lidt begrænset. Men et indtryk sidder jeg jo tilbage med.


Fjeldvandring:

Der findes gode vandreruter, både på Lofoten og Vesterålen. Dog naturligvis ikke i samme størrelsesorden som i de store og øde højfjeldsområder langt inde på fastlandet. Men man har den unikke kombination af bart højfjeld, kyst og havudsigter på én gang, idet trægrænsen på disse øer langt mod nord går meget lavt; så man kommer relativt hurtigt op i højder, hvor naturen kan betegnes som højfjeld. Der findes endda snedækket højfjeld. Jeg har talt med nordmænd, som har fremhævet denne unikke kombination især i forbindelse med fjeldvandring på Vesterålen.


Der er også flere DNT-hytter på øerne. Alle ubetjente, d.v.s. uden proviant. Man skal bruge DNT-nøgle, som kan rekvireres hos DNT. Bl.a. findes der en 4-dages hytte til hytte tur på den største af øerne, Hinnøy. Ruter og hytter kan søges på DNT’s kort: ut.no/kart. Beskrivelser af hytter og ruter klikkes her frem direkte ved klik på kortet.


Cykling:

Jeg lejede en cykel en enkelt dag og cyklede rundt på øen Austvågøy. Jeg fik langt fra set hele øen, selv om jeg cyklede over 100 km. Men jeg kunne sagtens forestille mig at tage på længere cykelture fra sted til sted på Lofoten og Vesterålen. Området er en del større, end man umiddelbart tror. Et fingerpeg om størrelsen får man, når man står på Moskenes, den yderste af øerne, og her ser et vejskilt med teksten ”Narvik 363”! Der er en del småveje; men man undgår nok ikke helt den gennemgående hovedvej E10, som der er en del trafik på. Den lange række af øer er forbundet med broer hele vejen ud, dog et enkelt sted med en tunnel i stedet. Naturligvis er der også færgeforbindelser til øer ud til siden. Der er hyppige vejtunneler, derfor bør lygte nok medbringes, selv om man er i midnatsolens land. Til gengæld er der ikke så kuperet, som man nok skulle tro, når man mange steder ser de stejle fjelde rejse sig næsten lodret fra fjorden eller havet. Men da stort set alle beboede steder ligger ved kysten, følger vejene i almindelighed også kysten fra sted til sted og skyder måske et enkelt sted tværs over en ø gennem et lavtliggende pas i en bjergkæde, så vejens stigning derved begrænses stærkt. Hvis passet er højt, er der som regel boret en tunnel igennem bjerget, så en stor stigning undgås. På min ene dagstur mødte jeg således ingen stigninger, der overgik, hvad jeg ville kunne møde på en alm. dagstur i Danmark, selv om øens midte er fyldt med fjelde på 6-900 m’s højde.

Når man forlader E10 er der meget lidt trafik. Og da der ikke er et fintmasket vejnet skal man forvente lange stræk uden mulighed for at dreje fra ad sidespor. Der er også langt mellem indkøbsmulighederne, når hovedvejen forlades. Til gengæld er der rigeligt med pladser, hvor det ville være velegnet at slå et telt op – allemandsretten gælder jo også for cyklister.

Der er også rimeligt forsynet med indendørs overnatningsmuligheder. Ud over flere vandrerhjem på øerne passeres også ofte skilte med ”Rom” til leje. Man skal dog være opmærksom på, at afstandene trods alt er nordnorske, selv om Lofoten nok er reletivt tæt befolket i den sammenhæng.


Naturen er afvekslende. Især på øernes østsider er der en del lav skov; og især mod vest er der åbent med udstrakte heder og moser. Et enkelt sted oplevede jeg endog sandklitter og strand. Især mod øst stiger fjeldene brat op fra fjorden.


Jeg lejede min cykel i Svolvær (Lofotens hovedstad) hos Svolvær Rorbuar (kan ikke finde dem på nettet, kontakt byens turistbureau). Kvaliteten af den lejede cykel var super. Der var et godt udvalg; og den valgte cykel fungerede perfekt og havde også en perfekt størrelse til undertegnede (er en høj mand).


Museer og seværdigheder m.v.:

Lofotfisket:

Lofoten er især kendt for den gamle tradition med Lofotfisket, der finder sted hvert år i perioden januar til april, hvor en bestemt torskefisk, skreien, der normalt lever langt ude på oceanet kommer ind kysterne ved Lofoten for at gyde. Fiskere fra hele Norge har gennem århundreder strømmet til Lofoten for at fiske i denne periode. Nogle museer, bl.a. Vågarmuseet, som jeg besøgte tæt ved Kabelvåg omhandler dette. De gamle rorbuar (små hytter, som husede de mange fiskere fra hele Norge) er i dag blevet populære som ferieboliger i flere af de gamle "fiskevær" (små handelssteder, hvor fiskeværsejere havde særlige rettigheder til at handle med fisk - altså en slags købstadsrettigheder specielt med henblik på fiskehandel). Heraf kommer stednavne som Svolvær og Henningsvær m.fl..


2. verdenskrig:

Lofoten var også, bl.a. p.g.a. sin tæthed til Narvik (slaget ved Narvik 1940) skueplads for en del krigsaktivitet under 2. verdenskrig. Dette ser man på Lofoten Krigsminnemuseum i Svolvær. (Der findes også et krigsmindemuseum i Narvik, som mere direkte anskueliggør det store slag, som fandt sted der samt KZ-lejren i Beisfjord lidt uden for byen). Under besøg i Narvik mødte jeg endvidere finske dykkere, som fandt det interessant at dykke i fjorden ved Narvik og langs Lofoten, netop p.g.a. muligheden for at besigtige de mange levn fra krigen, som stadig findes på fjordens bund (sænkede skibe, fly og materiel).


Kunst:

Lofoten har traditionelt tiltrukket kunstnere p.g.a. de særlige lysforhold m.v.. I Henningsvær findes f.eks. Galleri Lofotens Hus/Galleri Harr med en stor og unik samling gamle kunstskatte, hvor naturligvis Lofotfisket indtager en stor plads i kunsten.


Færdsel:

Man kan komme til Lofoten enten med bus ad E10 fra Narvik med Lofotekspressen Narvik-Svolvær. I Svolvær er der mulighed for skifte til forbindelse videre til Leknes og Å. Lofotekspressen har tilslutningsforbindelser, hvis man skal til nogle af øerne på Vesterålen. Man kan også sejle til Lofoten fra Bodø (endestation for Nordlandsbanen). Herunder bilfærgen Bodø-Moskenes eller med hurtigruten til Svolvær. Der er derud over flere andre færgeforbindelser fra fastlandet til ø-gruppen. Der er lufthavne i Evenæs (mellem Narvik og Harstad) samt ved Svolvær, begge steder med flyforbindelse til Oslo.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                         

                                                                                                                                                                            

Link til mit fotoalbum om Abiskofjeldene og Lofoten 2013.

I albummet er der foruden 97 fotos også 3 kortskitser samt supplerende tekst ved de enkelte billeder.



Copyright © All Rights Reserved