Bohusleden påske 2016 (etape 20-27).


Til mit fotoalbum for Bohusleden etape  20-27, 2016.


For at læse mere generelt om Bohusleden og om etape 7-13, klik her. Herunder også om rejseforbindelser til Bohusleden.


Til Bohusledens hjemmeside med bl.a. kort til udskrift.



Strækningen fra Kynnefjäll til Strömstad – etape 20-27.


Vi gik denne strækning fra tirsdag d. 22.-påskesøndag d. 27. marts 2016. Årets etape var alt i alt lidt længere end de foregående etaper, nemlig ca. 114 km, hvorfor den var planlagt til at strække sig over 6 dage mod 5 dage hvert af de tidligere år – inkl. ud- og hjemrejse.


Som på tidligere etaper, oplevede vi også i år, at Bohusleden generelt bliver lidt mere afsides og lidt vildere, smukkere og også mere besværlig, jo længere man bevæger sig mod nord ad den.



Tirsdag

Som i fjor rejste vi med Nettbuss til Tanum Preem og tog derfra en minibus til 8 personer med Taxi Väst de godt 20 km mod øst til Sundshult, hvor vi startede årets vandretur på Bohusleden. (Samme sted, hvor vi sluttede etapen for 2015).

D.v.s. ved Sundshult er man ikke helt ved Bohusleden; men vi fulgte det første stykke en anden udmærket lokal vandrerute, nemlig Vikingeleden langs Kynne Älv de første 12-13 km til Hästhagen Vildmarkscamp, hvor vi ramte Bohusleden og tog en teltovernatning på en mark lidt fra campen.

(Der findes ikke noget website om Vikingeleden. Man kan dog se den aftegnet på dette kortudsnit).


Vejret var denne første sene eftermiddag/aften tørt og forholdsvis solrigt.                       Flot morgen ved Nornäs efter en meget frostkold nat

Vikingeleden går i terrænet hele vejen langs den snoede Kynne Älv; men da vi var

fremme ved startstedet ca. kl. 16, valgte vi en del landevej for at spare tid og komme hurtigt frem på ruten inden mørkets frembrud.

Allerede denne første aften hilste vi på de mange trækkende canadagæs, som er typiske for Bohusleden på denne tid af året – også oplevet på de forrige etaper af         

ruten.



Onsdag fortsatte vi på det nordligste lille stykke af etape 20 til Holmen. Afmærkningen er fjernet fra en del af etape 20, så man kommer altså ikke over Koxeröd som vist på kortet, men skyder mere lige op over ad den vej, som fra Holmen er aftegnet vest om Stadtjärn og i nordnordvestlig retning. Ruten fører heller ikke mere forbi Daletjärn som aftegnet, men krydser hovedvejen ved Svarveröd og falder herefter snart igen sammen med den aftegnede rute på kortet. Over højdepunktet Porsos og en hel del op og ned i kuperet og stenet terræn, inden shelteret ved Nornäs nås.

 

Da vi gik der, lå der stadig en del sne på skovveje og stier, som gjorde vandringen tung, og stort set alle søer på denne etape og på resten af årets etape af Bohusleden var tilfrosne. Terrænet er det meste af vejen øde og går langt fra veje og ejendomme. Vi startede dagen mest på skovveje. Sidste halvdel af etapen gik dog mere udpræget i selve terrænet.

Shelteret ved Nornäs er ret lille – med plads til 2 personer – knebent kunne man ligge 3, hvis man vendte på den anden led. Shelteret blev okkuperet af vore 2 kvindelige deltagere, så vi andre 5 måtte finde teltpladser i nærheden. På en lille mark et par hundrede meter nordligere - i ejdet mellem to søer - var der god plads til telte. Efter en solrig dag følger ofte en frostkold nat på denne årstid. Dette gjaldt også her. Allerede omkring kl. 20 var der 5 minusgrader, så temparaturen har formentlig i løbet af natten været nede omkring minus 10 grader. Jeg havde det dog lunt i soveposen (en Western Mountaineering Apache), så følelsesmæssigt var den nat ikke den koldeste. Vi havde en flot aften med fuldmåne over den storslåede Mellan Kornsjon, hvor vi hyggede omkring et flot bål. Næste morgen måtte vi hugge hul på isen for at få vand. Der var ikke mange tegn på, at der havde været andre for nylig.

Dagsetape: I alt ca. 18 km, inlkl. 3 ekstra km, fordi vi var på gale veje kort efter Holmen, hvor vi endnu ikke vidste, at ruten var lagt om.



Torsdag:  Vi fulgte ruten de første 2-3 km langs Norra Kornsjön, hvor den er ret letgået på en skovvej langs søen. Men efter, at ruten drejer bort fra søen i vestlig retning tæt langs den norske grænse, bliver der hurtigt igen mere kuperet, stenet, og der forekommer lange etaper med ret tæt vildnis, som man må mase igennem. Spredte småsøer undervejs. Hist og her anes en grænsesten midt i vildnisset. Flot terræn, der dog også krævede en del kræfter. Kort før Vassbotten kommer man igen på lidt veje. Og her passeres Älgafallet, der falder ca. 46 m og vist er Bohuslän's største vandfald. Man går en lille afstikker fra ruten for at se Älgafallet.

Efter Vassbotten fulgte vi en landevej nogle km i opadgående retning og gik herefter igen ud i terrænet, først ad lidt skovveje og senere stier. Vi fandt spredte teltpladser i skoven ved Ejgdesjön. Dagen startede flot med sol; men i løbet af eftermiddagen skyede det til, og da vi slog lejr, startede regnen, der varede hele natten og fortsatte det meste af næste dag. Der var samtidig en kraftig vind, der blæste ude fra den isbelagte sø ind mod det ret høje plateau med udsyn herover.

Fra Nornäs til Ejgdesjön i alt godt 18 km. En del ret tunge km.



Fredag: 

Vi valgte at forlade den mærkede rute for at skyde genvej ind over en lille flig af Norge, hvor der på kortet var indtegnet en lille stiforbindelse, hvor vi ville kunne skære 5 km af ruten (jvf. kortet over etape 24). Vi fandt også en lille utydelig sti, som vi fulgte det første stykke op til den inderste krog af en lille bugt på nordsiden af Sör-Vammensjön. Vi fulgte stien videre til et hus (også aftegnet) lidt sydøst for Nord-Vammensjön. Herefter gik noget galt. Jeg ville følge den på kortet aftegnede sti, der går ud mellem Vammensøerne og munder ud i en vej vest for disse. Men af en eller anden grund havnede vi altså nord for Nord-Vammensjön, hvor vi altså ikke som forventet ramte hverken sti eller skovvej, men måtte mase igennem sump og vildnis og klipper, der var totalt uden stier. Og her kom nogle af de andres GPS’er os til gode. Og her må jeg give mig lidt: GPS’en kan være god i nogle situationer, hvor man er kommet lidt på afveje.

Jeg stoler normalt på min retningssans – dette holder almindeligvis. Her må jeg dog erkende, at jeg, hvis jeg havde taget kompasset op ad lommen, da vi stod ved omtalte hus, sikkert var blevet klar over, at der var noget galt med retningen, som vi valgte at følge derfra! Og set i bakspejlet burde vi ikke have gået mod huset, men have gået stik vest fra den inderste vig af Sör-Vammensjön. Der ville vi hurtigt være stødt til den aftegnede sti.

Efter en del besvær havnede vi til sidst på den lille vej, som fører vest om Vammensøerne og i nordlig retning op mod Krokstrand.


Gruppen blev herefter temmelig spredt. Jeg var selv lidt svækket efter, at jeg i en lang periode det foregående år havde været ramt af skavanker, som hindrede mig at være fysisk aktiv. Trods nogle forudgående vinterweekendture med oppakning i starten af året har dette stadig spillet en rolle for mig på turen på Bohusleden. Jeg valgte derfor at korte min egen dagsetape af og gå til shelter ved Sandvatn, mens den resterende gruppe fortsatte til Björnerödspiggen og overnatte ved shelter på toppen der. (Efter Bohusleden kan jeg love, at jeg har trænet med henblik på en planlagt grønlandstur sommeren 2016).


Ved Sandvatn fandt jeg et shelter, der var optaget af et ungt svensk par med en hund. Så jeg slog mit våde telt op lidt derfra. Regnen stilnede i øvrigt af kort efter, og det klarede fint op til aften. Det unge par havde slået sig ned for nogle dage og fiskede i søen, hvor der var lidt åbent vand ved land tættest ved shelteret. Det er i øvrigt et rigtig flot sted. Af den unge mand lærte jeg i øvrigt et fif om enebærtræ, som er fint at fyre op med, selv når det er vådt, fordi enebærtræet indeholder en olie, som gør, at det brænder godt, selv i våd tilstand. Og der var en del enebærbevoksning i dette område.


Og så fik jeg slet ikke beskrevet de flotte strækninger med hällmark (udstrakte nøgne klippeflader) som bredte sig i et stort område med spredte skovfyr, som vi gik over om eftermiddagen. Flot strækning, selv om regnen øsede ned!

 

Jeg fik heller ikke nævnt den farlige hund, som kom efter os ved Siljahåltet i starten af etape 25. Gruppen var spredt, og jeg var selv alene, da jeg kom forbi; men vi oplevede alle at blive forfulgt af en stor hund, der kom farende og ville bide. Det var formentlig forsvaret med fægtende vandrestave, der fik hunden til at vende om og gjorde, at ingen af os alligevel blev bidt. Episoden er berettet til turistkontoret i Strömstad, der videre har foretaget politianmeldelse!


Dagsetape for mig: 14½ km - godt brugt!

Dagsetape for den resterende gruppe: 22 km. De første 3-4 km  af turen, hvor vi var på vildveje, tog mange kræfter og også nok uforholdsmæssigt meget tid!



Lørdag:

Nu var jeg jo alene og valgte at fortsætte de sidste 7-8 km til Björnerödspiggen, der er det højeste punkt på Bohusleden, 222 m.o.h. På vejen kommer man forbi et stykke af Iddefjorden, der her danner grænse mellem Norge og Sverige. Det går en del op og ned, og ved Krokstrand kommer man helt ned til fjorden. Herefter går det brat op til Björnerödspiggen, på hvilken der er et udsigtstårn. Fra tårnet ser man langt ind i Norge og kan desuden se Strömstad og en del af Skagerak samt nogle øer i vestlig retning. Det var igen blevet flot solskin!


Efter Björnerödspiggen valgte jeg at gå ned til landsbyen Björneröd, hvorfra jeg tog den på stop til Strömstad. Jeg blev samlet op i først forsøg! Mit indtryk er generelt, at svenskerne i de afsides områder er flinke til at tage folk op. I Strömstad indlogerede jeg mig på et vandrerhjem, hvor jeg mod forventning også traf det meste af den resterende gruppe, der her havde valgt at tage et ekstra nap på lørdagsetapen for at kunne være og fremme og være klar i god tid til hjemrejsen om søndagen! Vi sluttede således  med sammen at tage ud og spise på restaurant om aftenen. Kun Annette havde valgt at tage en ekstra nat ude i det fri og at udskyde hjemrejsen med en dag.

Etape sidste dag for gruppen: Ca. 24 km



Søndag:

God til inden hjemrejse, fordi vi jo allerede var i Strömstad. Lidt efter kl. 12 tog vi lokalbus til Tanum Shoppingcenter, hvorfra videre rejse med Nettbus til Göteborg. Her stod jeg af for at tage færgen til Frederikshavn, mens de andre fortsatte med Nettbuss til København.



Til mit fotoalbum for Bohusleden etape 20-27, 2016


Copyright © All Rights Reserved