La Palma 2023 - Vulkanvandring                                                
        26. jan.-2- febr. 2023 
     
Fra torsdag den 26. januar 2023 –> torsdag den 2. februar 2023

NB. Se den fulde udgave af turopslag i pdf. med billeder.

Tilmelding: se hvordan nederst i opslaget

La Palma er måske verdens stejleste ø som rejser sig 2400 meter og byder på varieret og spændende vandring. Her er vulkanerne vilde og rå og stierne er lækre. Øen er resterne efter en stor vulkan på nordøen og en lang stribe mindre vulkaner på den sydlige del.

I uge 4/5 2023 tager jeg til La Palma for at gå på vulkanerne og bl.a. for at besøge Cumbre Vieja , som var i udbrud efteråret 2021. Du har mulighed for at komme med.

Vi har indendørs indkvartering (4 steder) og vi tager bus/taxa ud på ruten hver dag idet det som udgangspunkt ikke er muligt at bo oppe på bjerget på La Palma. Lille/mindre tursæk med 6-8 kg + vand er nok.
Hver dag skal vi gå 14-20 km. med 500-1000 højdemeter ”op” - og lidt mere nedad. Du skal derfor være i ok form og kunne bære din egen bagage inklusiv nødvendig mad/vand til hele dagen.

Overordnet plan:

Udrejsedag: fly til La Palma
Dag 1: Caldera de Taburiente / evt. besøg vulkanen ”Cumbre Vieja”
Dag 2: Transport + Roque de Los Muchachos til Pico de La Nieve
Dag 3: Måske besøg i Tilos med vandfald
Dag 4: Pico de La Nieve til rasteplads ”Refugio El Pilar”
Dag 5: fra ”Refugio El Pilar” til Los Canarios
Dag 6: Rundtur på den sydlige spids
Hjemrejse: Fly til DK
Den eksakte rækkefølge er ikke fastlagt.

Praktisk:
Ud over turleder er der plads til 5 deltager.
Du skal selv købe billet til fly til La Palma. Jeg foreslår du køber en billet hos Bravo Tours som også sælger transport uden hotel. Alternativ kan du flyve fra en af de andre lufthavne – evt. med skift undervejs. Du skal ankomme til La Palma på udrejsedagen. Ankomst på dag 1 er muligt men anbefales ikke.
Turleder reserverer overnatninger så vi bor samlet eller så tæt vi kan.
De fleste overnatninger er i dobbeltværelse. Du kommer derfor til at bo sammen med en af de andre på turen.

Vejret er som dansk sommer. Regn med +20 grader og sol – omend det kan blæse og være køligt i bjergene. Det kan også regne. Jeg bruger korte bukser og t-shirt

Alle aftensmåltider køber vi på restaurant. Morgenmad kan være en del af overnatningen. Ellers køber vi det på gaden, hvor vi også køber vand/mad til dagens tur.

Der er busser langs kysten men der er ingen offentlig transport op i bjergene eller ned igen. Vi kører derfor i taxa de sidste stykker for at få det til at hænge sammen. Udgifter til bus/taxa deles ligeligt mellem alle deltagere – uanset hvordan transporten foretages.

Framelding efter tilmelding:
Melder du fra - uanset årsag - så hæfter du med dit depositum til overnatning. Hvis en afløser vil overtage depositummet, er det fint hvis det er muligt.
Du hæfter selv for flybillet ligesom du skal have gyldig pas mv..

Økonomi:
Regn med at turen vil koste omkring 7-8000 kr. til fly, overnatning på småhotel/refugium samt mad og transport. Udgifter er steget 10% ift. for 3 år siden.

Tilmelding sker således:
1. Marker ”Interesseret” på begivenheden i Facebook.
2. Skriv besked til Jesper Norup og fortæl hvorfor du vil med. Herefter kontakter turleder dig for at hører om dine erfaringer med bjerge, højde og varme.
3. Efter ca. en uge gør turleder status og godkender deltager og giver besked til deltager og dem der evt. ikke er plads til. Op til 4 deltagere udover de 5 tilbydes at komme på venteliste.
4. Deltagerne skal herefter indbetale 1000 kr. i depositum for overnatninger til Jesper Norup mobilepay 2920 8424 (overfør først penge når du får besked på det).
5. Når indbetaling er registreret, noterer turleder dig som deltager på turen.
6. Deltageren sætter herefter status til ”Deltager” på begivenheden i Facebook.

Der påregnes videomøde medio november 2022 med deltagerne. Evt. ledige pladser tilbydes til Dansk Fjeldvandreklub pr. 15. november 2022.
Der påregnes fælles vandretur i december/januar for at mødes og lære hinanden at kende.

 


Turleder: Jesper Norup



Skriv email for tilmelding til nyhedsbrev.     (Medlemmer af FB-gruppen kan tilmelde sig online under begivenheden)



Tilbage til overblikket i Turkalenderen.



Til Tursækkens forside