Turkalender for Tursækken
Tursækkens medlemmer har skabt Turkalenderen ved årsmødet i oktober. Der kan stadig bydes ind med nye ture. Så kig ind her med jævne mellemrum.
Denne version af Turkalenderen opdateres løbende. Nærmere beskrivelser af de enkelte ture bliver sat ind, efterhånden som disse er klar.
Tidspunkter for de enkelte ture kan ændre sig over tid. Ingen garanti for turenes afvikling.
|
|
|
|
|
|
Anholt juni 2026 Vi skal med færge fra Grenå og sejlturen tager ca. 3 timer hver vej. Læg hertil din transport til Grenå. Oplægget til turen er derfor at vi tager derover torsdag og hjem søndag - osv. Læs mere her |
Kaløstien og skovene omkring Rønde Lørdag / søndag den 8.-9. august 2026 vandre vi på Kaløstien i sydgående retning fra Ryomgård til Hestehaven syd for Rønde. Her overnatter vi i telt med udsigt til den skønne Kalø Slotsruin. Turen starter lørdag kl. 09:28 på Ryomgård Station. Initiativtager: Jesper Norup |
Kebnekaisefjeldene sensommertur, hytte til hytte Jeg har vandret Kebnekaisefjeldene på kryds og tværs. Men jeg har aldrig før gjort en fjeldvandring på den tid af året, hvor de berømte glødende efterårsfarver indfinder sig i fjeldene. Det forsøger jeg hermed. En anden særlig ting ved en efterårsvandring i fjeldet skal være de unikke stjernehimler om aftenen. Vi tager den gængse rute ad Dag Hammarskiöldsleden mellem Nikkaluokta og Abisko, dog med et par dages afstikker omkring Nallo og Vistas. Læs mere her |
Ås til Ås-leden sidste halvdel, Skåne Vi var nogle, der i efterårsferien i fjor gik første halvdel af Ås-til-ås-leden i Skåne og havde gode oplevelser på denne. Nu vil vi fuldføre og gennemføre sidste halvdel af Ås-til-ås-leden fra Höör til Brösarp. Her i Midtskåne og overgangszonen mellem de store skove og det sydlige landbrugsland, er der nogle meget varierede naturtyper, der veksler mellem skove og åbne overdrev i et varieret og bakket terræn, der også har en del flotte klippeformationer hist og her. En god og flot blanding af natur og gammelt svensk bondekulturlandskab – og så i den tid, hvor efterårsfarverne gløder. Læs mere her |
Årsmøde Toggerbolejren i Mols Bjerge Det vil være muligt at gå nogle rigtig gode dagsture i det flotte og kuperede terræn direkte med udgangspunkt fra hytten. |
Skitur med Ruby Rejser til Midtgård Hytte, Norge Initiativtagere: Bjarne Bak og Liselotte Nielsen |