Montenegro - Durmitor Nationalpark og Kotorbugten

Klik her for at komme til fotoalbum for turen til Montenegro. Indeholder også et kort over Montenegro.

(13.) 14.-23. juli 2012.

Et medlem i Natur og Fjeld, Silas, bebudede en tur til Montenegro på foreningens turkalender for 2012, efter at han selv havde gennemrejst de eksjugoslaviske lande få nogle år tidligere.  Silas fik hurtigt samlet en gruppe på 13 medlemmer til denne tur.

Facts om Montenegro

Montenegro er et lille land på ca. 13.000 km2 (som Sjælland og Fyn til sammen) og bebos af 600.000 indbyggere, som taler montenegrinsk. Landet blev selvstændigt efter en folkeafstemning i 2006, hvorved det løsrev sig fra Serbien med ca. 55 %’s flertal.

Durmitor Nationalpark og Tara-kløften:

Valget af vandreområde blev Durmitor Nationalpark ved landets nordlige grænse. Durmitor består primært af vilde og forrevne bjerge, der når en højde på lidt over 2500 m.o.h. Der er skov i en del af området, mens resten ligger over trægrænsen. Durmitor Nationalpark omfatter også Tara-kløften, der har ord for at være Europas dybeste canyon (denne ære deler Tara-kløften dog med en anden stor canyon, nemlig Gorge du Verdon i Provence i Sydfrankrig, som jeg selv besøgte på en cykeltur sidst i 90’erne!). Ud over Durmitor besøgte vi i turens sidste dage den maleriske Kotorbugt ved kysten, der bl.a. indbefatter nogle ældgamle interessante byer fra romer-tiden, herunder byen Kotor, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Besøget ved Kotorbugten blev mere præget af byer, historie, strand og sejltur end af vandring. Til sidst endte vi med at krydse den kroatiske grænse for at gøre besøg i byen Dubrovnik, der ligeledes er en unik historisk by. Bl.a. er den gamle bydel befæstet af en imponerende bymur, der har gjort den vanskeligt indtagelig.

Durmitor: Der findes 3 hytter for vandrere i Durmitor Nationalpark. Og der findes et netværk af afmærkede vandreruter, der forbinder hytterne med hinanden og med byen Zabljak, der ligger umiddelbart udenfor nationalparken. Af forskellige grunde endte vi med at indlogere os fast i Zabljak i noget, der var på vej til at blive etableret som et vandrerhjem. Vi boede derfor spredt på flere adresser i byen. Vi vandrede ud herfra. Et par dage blev vi kørt ud i taxa og sat af på steder, hvorfra vi krydsede tilbage over bjergene mod byen eller blev hentet fra et nyt sted til aften.  Dette viste sig ideelt, da vi var en stor og spredt gruppe med vidt forskellig formåen, der på denne baggrund gjorde forskellige rutevalg, hvilket der var gode muligheder for. Man skal dog et stykke bort fra Zabljak før trægrænsen passeres. Og det første stykke ud er man henvist til veje. I alt blev det til 4 vandredage, hvor nogle af os nåede at se det meste af Durmitor Nationalpark. Et par dage, især én blev på lange ruter i ret udfordrende terræn med  stejle stigninger i de forrevne bjerge, i løst materiale, der kunne skride eller i blokmark.  Bjergene i Durmitor har en egen karakter med mange foldede lag, som er svære at beskrive.  Nærmere beskrivelse af turene i  billeder og billedtekster i fotoalbummet.

Om turen (13.) 14.-23. juli 2012 

Nogle af køreturene ud til startstederne var også en oplevelse, idet det der blev kørt på smalle og svimlende bjergveje på afgrunde, hvor autoværn ikke eksisterede. En af vejene gik f.eks. langs den ca. 1200 meter dybe Tara-kløft. På denne tur blev der kørt i 4-hjulstrækkere.

Rejsen mod Kotorbugten blev til en hel dagsrejse, fordi vejene i Montenegro er kringlede og dårlige. I Kotorbugten fulgte 3 overnatninger på vandrerhjem i byen Tivat med bl.a. sejltur rundt i bugten. Til sidst en overnatning i Dubrovnik. Også kysten er  meget præget af bjerge og klipper.

Vejret i Montenegro var specielt  ved kysten solrigt og meget varmt med temperaturer på op til 38 grader (især ved Kotorbugten, hvor vi ikke vandrede). I Durmitor var der mere tempereret, for det meste med behagelige vandretemparaturer ledsaget af vind. En enkelt dag var det tåget og direkte køligt.

Montenegrinerne mødte os gennemgående med megen interesse og venlighed. Der er en spirende turisme; men mange ting venter fortsat på at blive sat i system (apropos vandrerhjemmet, der ikke var helt etableret).  En ny nation, hvor man er bevidste om, at man er afhængige af turisme og lidt famlende forsøger at bygge systemerne op.  F.eks. taler kun få engelsk. Der er en kultur præget af en vis grad af korruption. Langs vejene ses ofte tomme virksomheder, der synes at være gået i stå. Og man kan undres over, at de udstrakte græsarealer ikke i større udstrækning udnyttes til afgræsning. Gennemgående virker landet knastørt.

Vi fik dog også lejlighed til at opleve montenegrinernes sydlandske temperament, idet vi en dag konfronteredes med et par bilister, der åbenbart fandt, at vi var lidt sendrægtige til at forlade landevejen og derfor mødte os truende med en økse!

Hjemrejsen gik fra Dubrovnik med fly via Wien, hvor jeg valgte at stå af flyet og supplere med yderligere solovandring fra hytte til hytte i Zillertaleralperne, der er et højalpint område i Tyrol.

Vandrekort: Lokalt i Zabljjak kan man købe vandrekort over Durmitor Nationalpark str. 1:25.000. Man skal dog være opmærksom på, at den præcise opmåling er helt fra 70'erne og der siden da kun er lavet genoptryk med enkelte rettelser.

Klik her for at komme til fotoalbum for turen til Montenegro