Glaskogens Naturreservat, Värmland, Sverige 5.-10. juni 2025
I adskillige år har jeg drømt at lave en tur til Glaskogens Naturreservat, der ligger i Värmland – lidt nordligere end de store søer i Sverige.
Fra Göteborg rejser man med tog ca. 4-5 timer mod nord.
Perioden for turen kommer til at indbefatte Grundlovsdag d. 5. juni samt pinsen 7.-8.-9. juni. Udrejse onsdag lige før grundlovsdag og hjemrejse om tirsdagen lige efter 2. pinsedag. Det kræver altså lige et par ekstra fridage, hvis man stadig er arbejdsramt!
Vi får altså 5 vandredage fra og med grundlovsdag til og med 2. pinsedag.
Glaskogens Naturreservat indbefatter et stort skovområde, centreret omkring søerne Store Gla og Øvre Gla. Der findes adskillige vindskydd’s (shelters) og vandreruter i det store område, som kan kombineres på forskellig vis. Jeg venter til senere med at stykke den præcise vandrerute sammen.
Og ligeledes venter jeg lidt med at dele den præcise rejseplan, som vi vil benytte for at komme til området.
Du skal ikke regne med indkøbsmuligheder undervejs, bortset fra, at der findes en café et sted midt i området. Men som udgangspunkt skal du bære telt og proviant og alt nødvendigt til 5 dage i vildmarken.
Alternativt kan man også samle sig i en eller to biler og køre til området, hvor der så vil kunne laves en rundtur med start og slut samme sted. Ellers vil jeg nok lave en tur på langs gennem området.
TILMELDING online her på siden samt ved at sende mig en email.
Oplysninger på tlf. 29602569.
Du skal selv booke rejsen til og fra; men jeg vejleder gerne om rejseforbindelsen.
Initiativtager: Jens Brun
Skriv email for tilmelding til nyhedsbrev. (Medlemmer af FB-gruppen kan tilmelde sig online under begivenheden)
Tilbage til overblikket i Turkalenderen.