Rondane med Alvdal Vestfjeld, Norge 18.-26. juli 2025
Max. 8 deltagere
Hermed opslås sommerens fjeldtur, som jeg i år har valgt skal gå fra hytte til hytte i Alvdal Vestfjeld og Rondane i Norge.
Datoer: Vi mødes ved Alvdal Station (beliggende i Østerdalen) søndag d. 20 juli kl. 10
(Kan nås ved afrejse med færgen fra Frederikshavn fredag d. 18. juli kl. 23.55 og fortsat rejse med tog fra Oslo til Alvdal i løbet af lørdagen. Der findes billig overnatning i Alvdal på Sandli Overnatning).
Man forestår selv ud- og hjemrejse. Jeg booker overnatninger i fjeldet undervejs mellem start og slutsted på vandreturen. Jeg booker også fælles taxakørsel fra stationen til vandreturens startsted samt til stationen i Otta i forbindelse med vandreturens afslutning.
Jeg kan evt. også booke fælles overnatning i Alvdal i forbindelse med udrejse og i Otta i forbindelse med hjemrejse, hvis dette ønskes.
Turen finder sted i den østlige forholdsvis tørre del af Norge, hvor fjeldet har en særlig karaktér. I især Alvdal Vestfjeld er store områder bevokset med et lag af rensdyrlav, som giver hele landskabet et særligt grågulligt og smukt skær, som jeg ikke husker tilsvarende fra andre dele af Norge. Dertil kommer, at Rondane er et af Norges markante højfjeldsområder med adskillige markante 2000-metertoppe. Højderne til trods er snemængderne i fjeldet begrænsede, fordi nedbørsmængderne her mod øst også er begrænsede.
Selve vandreturen vil primært foregå i højfjeld over trægrænsen. Men der vil også forekomme et par etaper i primært skov på anden og tredjedagen. På femtedagen har jeg valgt at lægge en overliggerdag på hytten Rondvassbu. Dagen kan benyttes til bestigning af højdepunktet Storronden, 2138 m.o.h. Dette er valgtfrit.
Ellers vil højder på turen veksle mellem 700 og 1300 meters højde.
DAGSETAPER PÅ VANDRETUREN:
1. Søndag d. 20 juli: Kvislåseter til Storgrytdalsseter (DNT selvbetjeningshytte): 14, 5 km
2. Mandag d. 21. juli: Storgrytdalsseter til Rondetunet (Friluftscenter, hvor vi lejer en hytte efter gruppens størrelse): 14,5 km
3. Tirsdag d. 22. juli: Rondetunet til Bjørnhollia (betjent DNT-hytte): 16 km
4. Onsdag d. 23. juli: Bjørnhollia til Rondvassbu (betjent DNT-hytte): 12,5 km
5. Torsdag d. 24. juli: Overliggerdag på Rondvassbu. Mulighed for bestigning af Storronden m.m.
6. Fredag d. 25. juli: Rondvassbu til Høvringen Hyttecenter: 20 km.
Herfra tager vi taxa til Otta, hvor der er billigere overnatning samt togforbindelse til Oslo.
Lørdag d. 26. skulle det være muligt at nå Oslo med tog, inden færgen mod Frederikshavn afsejler kl. 15
PRISOVERSLAG:
Tog Oslo S- Alvdal: 448 norske, Tog Otta-Oslo S: 200 norske, Overnatning i Alvdal: 380 norske, Overnatning i Otta: 420 norske, Taxi Alvdal: Anslået. 100 kr pr. næse, Taxa Høvringen-Otta: Anslået 150 kr pr. næse
Overnatninger i fjeldet: Selvbetjent DNT-hytte: Storgrytdalseter: 315 norske (medlemspris), Rondetunet: Anslået 150 norske pr. næse for leje af hytte (der er forskellige hyttestørrelser med selvhushold)
DNT overnatninger betjente hytter:
3 overnatninger af hver ca. 1200 norske (medlemspriser - hvis 4-6 sengsrum og fuldforplejning – mindre kan vælges): 3600 norske.
ANSLÅET SAMLET PRIS FOR HELE TUREN: 448+200+380+420+250+3600 = 5298 norske (3375 danske) + 1225 danske for færgebilletter = 4600 danske kr. Dertil varekøb på 1 selvbetjeningshytte samt Rondetunet.
Beregningen forudsætter, at de tilmeldte til turen har købt medlemskab i DNT (ellers bliver prisen højere).
Læs om priser for forskellige medlemstyper her:https://www.dnt.no/medlem/
Man bør nok også beregne en overnatning i Frederikshavn på hjemrejsen, da færgen ankommer dertil ca. kl. 1 om natten. Jeg kan anbefale B&B hotellet, der ligger tæt på havnen.
Bestilling af færgebillet fra Frederikshavn kan ske på:https://www.dfds.com/.../passagerinformation/sejlplaner
Bestilling af togrejse i Norge (Oslo-Alvdal og Otta-Oslo) kan ske her: https://www.vy.no/
TILMELDING senest 1. maj.
Initiativtager: Jens Brun
Skriv email for tilmelding til nyhedsbrev. (Medlemmer af FB-gruppen kan tilmelde sig online under begivenheden)
Tilbage til overblikket i Turkalenderen.