Tursækken
er en helt ny vandregruppe oprettet aug./sep. 2019 af undertegnede (Jens Brun).


Gruppebeskrivelse:


Tursækken er en vandregruppe, hvor vi laver ture for og med hinanden i naturen.
Den primære aktivitet er flerdages vandreture med overnatning i det fri året rundt.
Det kan være weekendture i Danmark eller ferieture i udlandet.
Andre typer ture kan forekomme.


Vi skal snarere være aktive medlemmer end mange medlemmer.


Gruppens primære område er Jylland.


Deltagelse på ture er på eget ansvar. I udgangspunktet er man selvforsynende på turen, med mindre andet aftales.

Vi lærer af hinanden.


Kontakt, medlemskab og tilmelding til ture:


Gruppens primære sted for publicering, fælles planlægning og diskussion m.m. er i

Facebookgruppen Tursækken.  Klik på linket for at anmode om medlemskab i gruppen.


Vigtigt ved anmodning:
Husk også at besvare de 2 simple standardspørgsmål, som du bliver stillet i forbindelse med anmodningen!


Du kan også blive medlem og deltage i ture, selv om du ikke er på Facebook. Skriv email og bliv tilmeldt Tursækkens nyhedsbrevsliste
for at få opdatering
 om nye ture samt tilmeldingsoplysninger til turene.


Øvrige kontaktoplysninger her



Du ser Tursækkens foreløbige program herunder:

                                                                                                                                                                              





9.-13. april 2020








17.-19. april 2020








8.-10. maj 2020






14.-17. maj 2020








21.-24. maj 2020









6.-7. juni 2020









19.-21. juni







18.-25. juli 2020








24. juli- 3. aug. 2020






Lønstrup-Skagen.

Vi fortsætter Vestkystvandringen fra de tidligere år. 5 dage.

Vi færdes stadig gennem en masse af Danmarks mest øde og udstrakte natur i de brede bræmmer af klitheder og plantager langs Jammerbugten og senere Tannisbugten og på Skagens Odde. På turen vil vi i hovedtræk følge Nordsøstien, som dog nok på visse strækninger forlades lidt. I hovedsagen vil turen foregå på stier i terrænet samt på skov- og markveje og kun minimalt på asfalt.
Turen bliver i alt på et sted mellem 85 og 90 km lang med et dagligt gennemsnit på 17-18 km, lidt uligeligt fordelt på dagene p.g.a. lejrpladsernes placering.

Læs mere her

                                                                                          Turarrangør: Jens Brun

Gråstenerskovene og Nybøl Nor

Vi mødes ved Alnor Strandpark, hvor der er mulighed for at parkere, hvis du/i kommer i bil. Der er toilet og vand på stedet. Stedet er ca. 1,5 km fra banegården i Gråsten.

Turen er forholdsvis nem at gå, uden de store stigninger. Kun på førstedagen vil det gå lidt op ad bakke.
Turen er tænkt som en opvarmningstur inden de lange ture til sommer og vil foregå i et roligt tempo med pauser nok til at alle kan følge med.

Læs mere her

                                                                                           Turarrangør: Henrik Brøndum

Silkeborgsøerne rundt - Høj rute

Smuk og spændende St. Bededagsferievandretur i Danmarks mest kuperede terræn i Danmarks mest sø- og skovrige område. Lange dagsetaper med mange højdemeter. I alt ca. 70 km.
Turen er en oplevelse i sig selv, men er også en særdeles velegnet træningstur, hvis man agter sig på fjeldtur til sommer i det nordiske, grønlandske, Alperne eller andre steder. Ingen andre steder i Danmark kommer terrænet tættere på!

Læs mere her

                                                                                          Turarrangør: Jens Brun

Vandring Kalø, Helgenæs og Mols

Vi drager til Djursland og går en god tur omkring Mols Bjerge og selvfølgelig også igennem Nationalpark Mols Bjerge. På den måde får vi set de tre flotteste områder; Kalø/Mols/Helgenæs på den flotteste årstid hvor alle planter og blomster står i fuldt flor.

Turen er opslået i samarbejde mellem Tursækken og Dansk Fjeldvandrerklub.

Læs mere her

                                                                                        Turarrangør: Jesper Norup

Bohusleden - Svartedalens Naturreservat (Sverige)
Vi vil tage på Kr. Himmelfartsferietur til Sverige, nærmere betegnet på en strækning i landsdelen Bohuslän, som strækker sig fra Göteborg op mod den norske grænse. På det meste af turen vil vi følge et stykke af Bohusleden.

Vores vandring starter i Kungälv, der ligger godt 20 km nord for Göteborg. Vi støder til Bohusleden lige uden for byen. Vi følger Bohusleden i 3 dage, hvorefter vi på sidste dag drejer mod øst til bygden Lilla Edet ved Götaelven, hvor vi slutter vores vandring og rejser tilbage. Turen går bl.a. gennem det vilde og smukke Svartedalens Naturreservat, der er kendt som Vestsveriges største sammenhængende fyrreskovsområde.

Læs mere her.
                                                                                         Turarrangør: Jens Brun

Introtur Silkeborgskovene                                                                                           

Hvad skal jeg pakke i rygsækken? Hvad kan jeg klare mig med? Hvilket mad skal jeg medbringe? Disse og andre spørgsmål kan du formentlig få afklaret på denne tur.

Turen henvender sig primært til nye vandrere, der skal gøre erfaringer på ture med overnatning i det fri. Alle er dog velkomne – vi kan sikkert alle have et udbytte med hjem. Og det er altid en fordel, at der bringes erfaringer fra flere vinkler!

Turen indbefatter én overnatning og to dagsetaper på hver mellem 11 og 13 km. Det vigtige er ikke, hvor langt vi går, men at vi tager hjem efter turen med et udbytte, som kan bruges på fremtidige ture.
Læs mere her.

                                                                                         Turarrangør: Jens Brun

Frøslev og Bommerlund Plantager

Her er en tur i et geologisk meget spændende område. Det var her at isen fra den sidste istid, standsede for 22.000 år siden og det har skabt et særpræget landskab med fauna og dyreliv man ikke finder mange steder i Danmark.
Også kulturelt kan turen byde ind. Især Frøslevlejren som vi går igennem indeholder meget historie. Men her i 100-året for genforeningen skal vi da ikke glemme Svinehegnet.
Turen starter, hvor også Gendarmstien starter (eller stopper) men istedet for at gå mod øst så går vi mod vest. Helt præcist i krydset Haraldsdalvej og Nørregade i Padborg lige ved viadukten.

Læs mere her

                                                                                         Turarrangør: Henrik Brøndum

Setesdal Vesthei (Norge)

Tursækkens første fjeldtur, sommeren 2020, går til den nordligste del af Setesdal Vesthei - fra Hovden til Haukelisæter. Du kan tage turen som en slags intro-fjeldtur og blive introduceret til fjeldet. Alle er dog velkomne. Og der er faktisk rigtig flot højfjeldsterræn på den relativt korte strækning mellem Hovden og Haukelisæter. Turen tænkes afviklet som hytte-til-hytte-vandring.

Læs mere her.

                                                                                         Turarrangør: Jens Brun

Lysefjorden Rundt (Norge)

Tursækkens anden fjeldtur 2020 går rundt om Lysefjorden i Ryfylke i det sydvestlige Norge. Da jeg tænker, at turens stærkt kuperede terræn er tilstrækkelig udfordring i sig selv, anbefaler jeg, at turen gennemføres som hytte-til-hytte-vandring frem for som telttur.

Lysefjorden er kendt for sine stejle og spektakulære fjeldsider hele vejen rundt i et vildt og forrevet fjeldlandskab. Vandreturen rundt om fjorden indbefatter derfor rigtig mange højdemeter, idet man konstant veksler i højde fra fjordens niveau til højfjeldet. Vi starter på sydsiden og bevæger os mod solen hele vejen rundt på den 7 dage lange vandretur. Turen indbefatter flere verdenskendte attraktioner, bl.a. de 4444 trappetrin op langs rørledningen ved Flørli Vandkraftværk, Kjeragbolten og Prekestolen, som turen slutter ved. Kort sagt er turen fuld af ”vilde” udsigter!

Læs mere her. 

                                                                                            Turarrangør: Jens Brun

Copyright © All Rights Reserved