Kebnekaise- og Narvikfjeldene 2011
Link til det aktuelle fotoalbum om turen i Kebnekaise- og Narvikfjeldene. 93 fotos inkl. ruteskitse. Nærmere beskrivelser ved hvert billede.
Læs indledende oplysninger om gruppen og området nedenfor.
Turen og deltagerne.
På denne fjeldtur i Lapland, var jeg sammen med Michael og Jørgen de første ca. 9-10 dage på turen, hvorefter de rejste hjem, og jeg selv fortsatte en god uges tid længere. Jørgen (på 79 år) deltog også på turen i Sarek i 2008. Michael, der ikke har vandret i skandinaviske fjelde før, genfandt her i Nordsverige Patagonien, som han i forvejen er begejstret for fra sine efterhånden talrige ture i Sydamerika. Han fandt stor lighed mellem naturtyperne de to steder.
Endnu en gang fik jeg lejlighed til at opleve, at det er svært at lave fjeldture for andre, som ikke er fortrolige med at færdes fjeldet. Det svære kan være de mange sten/blokmark, som ofte overrasker lavlandsdanskere, at vægten i rygsækken bliver større end på tidligere ture, fordi man skal være længe i et øde område, myggene og vejret.
Mine ledsagere måtte rejse hjem før tid, men fandt i øvrigt, at turen gav dem en rigtig god oplevelse, trods alt! Jørgen klarede det alt i alt rigtig godt, selv om dette nok bliver hans sidste Lejrslagning i Leavasvagge, fjernt fra afmærkede vandreruter
tur af denne slags. Jørgen kender mange fjeldområder fra tidligere ture.
Vi er alle 3 medlemmer af Natur og Fjeld; og jeg havde forud annonceret turen i foreningens medlemsblad, Rygsækken.
Området, som vi/jeg vandrede i. Lejrslagning i Leavasvagge - langt fra mærkede ruter
Vi startede i Årasjokk, der ligger på vejen fra Kiruna til Nikkaluokta, ca. 10 km før Nikkaluokta. Herfra fulgte vi i første omgang Leavasleden mod nord, men drejede senere bort fra den afmærkede rute og gik ind i området omkring den dejlige dal, Leavasvagge, som jeg også selv gik igennem i fjor. Vi gennemkrydsede dette yderst ubefærdede område (vi mødte overhovedet ingen) i en uges tid, inden vi fandt ned til Visstasstugan i Visstasvaggi, hvor der er mulighed for at proviantere lidt.
Flot modtagelse af stugvärten på denne lille stuga, der ikke har mange besøg!
Herefter gik vi den korteste vej til Nikkaluokta, gennem Visstasvaggi, hvorfra Michael og Jørgen kunne rejse hjem. Jeg fortsatte selv vestover gennem Laddjuvagge, forbi Kebnekaise, krydsede dalen Tjäktavaggi og fortsatte op i Neasketvagge på den anden side. Senere gik jeg ind i Narvikfjeldene i Norge, hvor jeg bl.a. passerede Cainevaggehytta og Cunojavvrehytta, inden jeg igen kom ind i Sverige ved Unna Allakas og fortsatte til Katterjåkk Station ad en rute langs grænsen.
Mange besøgende ved Kebnekaise. Kun få mennesker senere på ruten, dog af og til nogle enkelte.
Ruten kan studeres lidt nøjere på kortskitsen herunder:
Ved at klikke på kortet fås det i større format!
PS: For følge turen mere detaljeret, kan et elektronisk kort klikkes frem via dette virtuelle Sverigeskort. Vælg Norrbottens Län og klik på "Öppna tittskåp". Zoom herefter ind på det aktuelle område.
Vejret og særlige hændelser på turen
Der var et bredt spektrum af alle vejrtyper repræsenteret, hvilket også skal forventes på en fjeldvandring. Der blev således både solskinsdage, regn, dage med kraftig vind, gråvejr og tåge i en pæn fordeling. Generelt set ikke det værste vandrevejr.
En særlig begivenhed på turen, som jeg må nævne, er episoden med de flere hundrede rener, som kom og omgav os natten over på nogle højtliggende frodige enge, hvor vi overnattede i Leavasområdet. Dette var en fantastisk og smuk oplevelse.
Det blev også til flere rener senere på turen, dog slet ikke SÅ mange. Ellers var det lemmingår, hvor der foruden lemminger også var et rigt liv af forskellige fugle og dyr foruden en varieret flora ind imellem de golde områder med sten og blokmark, som jo også byder på deres særegne flora. De mange lemminger smitter jo af længere op i fødekæden.
På vej over grænsen mod Gauteslihytta i Norge kom jeg på en ganske klar solskinsdag på gale veje, idet jeg ville skrå et hjørne af ruten og skyde genvej. Først sent opdagede jeg, at jeg havde ramt og fulgt den forkerte sø og befandt mig et helt andet sted, end hvor jeg troede, jeg var. Dette førte mig igen på helt nye veje videre frem - borte fra afmærkede ruter og med nye fantastiske udsigter, som jeg ellers ikke ville have fået - og et par ekstra vad. Jeg kom således slet ikke til Gauteslihytta, men Kortskitse af ruten i Kebnekaise- og Narvikfjeldene 2011 stødte til ruten længere fremme.