Påsketure på Hallandsleden 2006 og 2007

Til fotoalbummet for påsketurene på Hallandsleden. Indeholder 35 fotos.

Indledning

I 2006 og 2007 deltog jeg på Thues påsketure på Hallandsleden. (en aktivitet i det daværende NFA (nu Natur og Fjeld).

Begge etaper var på ca. 8-9 dage. Etapen i 2006 startede ved overgangen fra Bohusleden til Hallandsleden, nærmere betegnet i Lindome umiddelbart øst for Göteborg og sluttede i Ullared, som ligger 3 kvarters buskørsel øst for Varberg. Etapen i 2007 startede i Ullared og sluttede i Knäred, der ligger et stykke øst for Laholm.

Efter turen i 2007 skrev jeg nedenstående tekst.

For øvrig information se: Sydsverige.dk. Vælg Natur og Aktiv - Halland osv..

30. marts-7. april 2007.

Efter turen i 2007 skrev jeg nedenstående tekst.

Thues projekt: 

Thue har nu på 5. år stået for projekt ”Bohusleden”, som begyndte i Strömstad, ikke langt fra den norske grænse. Hvert år i påsken har der således været gennemført en del af ”Bohusleden”, som altså de sidste par år har været på Hallandsleden. I 2006 var jeg med på første etape af Hallandsleden. 

Til næste år er det Thues plan at fortsætte denne på Skåneleden. Jeg er ikke sikker på, at jeg er med der, da vi efterhånden kommer ned i lidt for beboede og civiliserede områder her mod syd. Det falder lidt uden for idealet.

Variationer og fugleliv.

Det er dog hyggeligt med alle de mange lysninger i skovene med svenske bondehuse samt lyse ege- og bøgeskove m.v., der er med til at skabe variation. Der indgik faktisk også et par større hedearealer.

Og fuglelivet er da også rigere her mod syd end længere nordpå. Bl.a. så vi en del traner og især mange bramgæs på træk. Deres skrattende lyde hørtes ofte, bl.a. om natten. Det må være den østlige sibiriske variant. Af andre fugle kan nævnes sortspætten, skovsneppen og spætmejsen. Også af og til nogle hvinænder på søerne – og endelig dobbeltbekkasinen, også kaldet ”horsegøgen”. 

De svenske skove er ofte ret døde. I år var der liv og lyd i dem.

Og endelig var der rigtig flot vejr i år. Sol dagligt og kun et par regnbyger om natten. Til gengæld nattefrost flere nætter. Koldt, men friskt at stå op til! Et par morgener måtte jeg starte med at tø min vandflaske op over ilden inden tilberedning af morgenmaden.

Selv om vi er på breddegrad med Danmark, giver den østligere beliggenhed mere fastlandsklima, som gør, at det er koldere på denne årstid.

Historiske steder undervejs.

Langs Hallandsleden er der ofte sat små skilte op med informationer om steder, man passerer. En klippe, et hus, en gravplads eller noget andet med sin egen lille historie. Eksempelvis højen af sten, som blev smidt til minde om en pige, der blev dræbt af ulve i skoven. Ved en samling gårde ”Ingemannstorp” var der desuden et helt specielt miljø med bl.a. høns, der vadede frit omkring over det hele, som kunne det have været i et meget mere eksotisk land end lige netop Sverige.

Rent vand.

Selv om vi er langt mod syd i Sverige, kan man tage vand af vandløb og søer de fleste steder. Hallandsleden ligger så tilpas langt inde i land, at der ikke er meget regulært landbrugsland, der gødskes; og de fleste gamle ejendomme i lysningerne er omgivet af græsmarker uden egentlig dyrkning. Man kan dog ikke stole blindt på vandets renhed. Så mange steder koger vi vandet før brug – eller gør holdt ved en privat ejendom for at tanke op, hvis muligheden er der for det. Her møder man hver gang venlighed og i regelen en hyggelig snak.

Allemandsret.

I de svenske skove er der allemandsret. Man må telte hvor som helst i udmark, blot man holder sig mere end 150 m fra private ejendomme. Dog camperede vi, med undtagelse af en enkelt nat, ved de ”vindskydds” (shelters), som med mellemrum er drysset ud langs leden. Bl.a. er der her bålsteder, hvor der er lagt brændsel ud; så man kan hygge og kokkerere i shelteret, samtidig med at man bliver varmet af bålet. Det er ikke forbudt at lave bål i skoven. Alligevel ser man ofte skilte med påskriften:
”Tenk på brandfaren. Takk fordi du inte elder i skogen!”. I den svenske lovgivning er der lagt mere ud
til den enkeltes egen ansvarlighed og dømmekraft ved færden i naturen, hvor der i den danske er flere regulære forbud.

Til dels brugte vi også ”vindskydds”ene til at sove i, hvor dette forekom mere bekvemt end at slå teltet op. Vi medbragte alle hver vort telt med undtagelse af to kvinder, der delte telt og trangia og skiftedes til at stå for maden. Vi var 6 i gruppen.

Stormfald - og afslutning.

Det sidste par års kraftige storme er gået stærkt ud over skovene i Halland. Således passerede vi ofte store, sørgelige strækninger, som skovningsmaskinerne havde ryddet totalt p.g.a. stormenes ødelæggelser; eller vi måtte igennem større strækninger på kryds og tværs af vindfælder, der lå hulter til bulter og spærrede vejen frem. Sådanne steder kunne det også være svært at finde afmærkningen.

I alt gik vi 130-40 km i løbet af de 7 dage. Dage med 20-25 km er ganske lange, når man er i en gruppe og går med fuld oppakning. Etapen for 2007 startede i Ullared, som ligger 3 kvarters buskørsel øst for Varberg og sluttede i Knäred, som ligger godt en snes kilometer øst for Laholm. Skal en bestemt del af årets etape anbefales, bliver det nok de sidste 3 dagsture fra byen Simlångsdalen til Knäred. Etapen gennem dalen Simlångsdalen kunne sikkert have været bedre, om vi havde valgt den vestlige vej om søen frem for den østlige, der gik langs landevej.

Sammenfatning.

Og så havde jeg været i Sverige hele ugen, inden jeg opdagede, at næsten alle mine svenske penge, som havde ligget i en skuffe hjemme – jeg ved ikke, hvor længe - var blevet for gamle og ikke kunne bruges mere! Først da vi skulle købe billetter til hjemrejsen, fandt jeg ud af dette.

Hallandsleden er en dejlig strækning, som godt kan anbefales til vandreture, selv der ind imellem er lidt rigeligt med landevej, hvilket er paradoksalt i et stort skovland som Sverige. Men ind imellem tænker man så: ”Her er det præcis, som en vandring i Sverige skal være”. Tilpas tyndt befolket (i hvert fald i dansk målestok); og alligevel er der stor variation i omgivelserne, nåle- og løvskov (birk, eg og bøg m.m.) vekslende med idylliske lysninger. Selv om der er jævnlige veje og små samfund med ejendomme, skal man ikke regne med at kunne proviantere undervejs. Alt nødvendigt til turen må medbringes hjemmefra. Tag det som en oplevelse, hvis du alligevel skulle komme til et sted, hvor der kan handles lidt. Ofte møder du venlige mennesker, som finder det interessant, at du er på vandring på Hallandsleden. I løbet af vores uge mødte vi én anden, der også vandrede på strækningen – i modsat retning.

Til fotoalbummet for påsketurene på Hallandsleden. Indeholder 35 fotos.

Danskefaldet ligger på etapen syd for Simlångsdalen,

hvis man bevæger sig et kort stykke bort fra selve

Hallansdsleden