Øhavsstien på Ærø og Tåsinge.

Til fotoalbum, som hører sammen med denne beskrivelse.

Øhavsstien er en af Danmarks længere vandreruter, som kort sagt går rundt om Det sydfynske Øhav. Der er etaper af den ca. 220 km lange vandrerute på såvel Sydfyn, Ærø, Tåsinge og Langeland. Stien er efterhånden et populært brand hos vandrefolket p.g.a. den specielle øhavsidyl, som Det sydfynske Øhav er kendt for.

På denne side finder man folderne over de enkelte dele af Øhavsstien.

Der findes nu også en app' om Øhavsstien.

Min tur 9.-13. juli 2015:

I sommerferien 2015 skulle jeg have ledet en Outsite-tur i de norske fjelde, hvilket jeg dog p.g.a. en pludseligt opstået skulderskade blev nødsaget til at aflyse. Jeg endte dog selv med at tage på nogle mindre sommerture rundt omkring i Danmark. Herunder en tur på Øhavsstien på Ærø og Tåsinge. Det var min første egentlige vandretur på Øhavsstien, når der lige ses bort fra nogle enkelte mindre etaper på Fyn. Denne tur var modsat min sædvane de senere år baseret på indendørs overnatninger, mest for at begrænse vægten på skuldrene.

Der findes naturligvis også primitive lejrpladser langs Øhavsstien, bl.a. på Ærø. Pladserne kan findes på www.udinaturen.dk (bedst hvad angår oversigter). Beskrivelser af de enkelte pladser er bedst på    Et udsnit fra Øhavsstien på Ærø

den gamle version www.udinaturenkortet.dk.

Torsdag d. 9. juli  tog jeg toget til Odense, bus herfra til Fåborg og færge videre til Søby, der ligger i Ærøs nordvestlige ende. Det blev en meget blæsende dag, hvor flere færgeafgange var aflyst. Fåborg-Søby-færgen viste sig dog at sejle planmæssigt; men turen over blev en hæftig vippetur.

Efter at være kommet i land i Søby lidt efter kl. 17, indlogerede jeg mig hos Team Tjavs tæt på havnen i Søby, hvor jeg havde lejet en hyggelig lille ferielejlighed (bed and kitchen) for første nat.

Efter at have indlogeret mig, spiste jeg pizza i værtsfolkenes lille grillbar på havnen og gik derefter en blæsende aftentur et par timer rundt i Søbys nærmeste omegn.

Søby er den lille by i den fjerneste og mindst kendte del af Ærø. Ikke desto mindre har den en egen idyl og en ro, som er karakteristisk for mindre øsamfund. Dog har Søby øens største arbejdsplads, nemlig Søby Værft, som jeg også passerede på aftenturen. Der er tre store dokker, hver med plads til ret store skibe på bedding. Søby Værft er arbejdsplads for ca. 100 medarbejdere.

Fredag gik turen fra Søby til Ærøskøbing, en tur på ca. 20 km. Øhavsstien fører syd ud af Søby og derefter østpå ad markveje til Vitsjø, der er en stor genskabt sø/nor, som tidligere har været forsøgt inddæmmet og opdyrket. Nu er der igen et vådområde, som er tilholdssted for et rigt fugleliv. Og på overdrevene omkring søen er der græsningsareal for en del skotsk højlandskvæg, som holder græsset nede til gavn for en varieret flora. Senere passerede jeg den gamle smukke Søbygård, og dernæst Søby Volde, hvor der i middelalderen lå en borg. Søby Volde ligger højt på overdrevsbakker med udsigt over Øhavet, især i vestlig retning mod øen Als. Herefter gik det ud mod nordkysten, dels på små hyggelige landeveje, dels ad markveje, dels på stier. Overdrevene blev nu afløst af veldyrkede marker med raps, hvede og byg m.v., men også masser af varierede læhegn og spredte træer. Flottest var udsigterne over Øhavet ved højdepunktet Svendemosetippen med en såkaldt ”kaffeplet” med planche og borde- og bænkesæt! Senere fulgte et nyt stort overdrevsareal i den såkaldte Ærø Naturpark, hvor en række lodsejere på eget initiativ har lagt området ud som en slags naturbeskyttelsesområde, der holdes ved lige med græssende kvæg. Området er præget af høje bakker. Senere fulgte et stykke strand og igen senere smalle stier i kanten af kornmarker langs kysten. Karakterisk var, at græsset var klippet minutiøst overalt på Øhavsstien, så den blev holdt mest muligt tilgængelig – flot, i forhold til de ganske få, som jeg mødte på stien. Senere fulgte en strækning på langs af dæmningen ud for det inddæmmede Stokkeby Nor. Kort før Ærøskøbing passeres nogle karakteristiske gamle badehuse, der nærmest ligner dukkehuse, ved Vesterstranden. Kort efter fulgte den ældgamle havneby med de idylliske gamle huse og stokroser i ditto smukke gader. Jeg indlogerede mig i Vandrerhjemmet Villa Blomberg i byens anden ende og nød om aftenen en stegt rødspætte med persillesovs og et glas hvidvin på Hotel Ærøskøbing.

Skal også huske at nævne den hyggelige havn med gamle skibe, men også en del lystbåde.

Et kig fra Ærø Naturpark 

Turen fra Søby til Ærøskøbing er alt i alt en smuk tur, der især har storslåede udsigter i den ende, der ligger nærmest Søby. Hyggeligt og pussenusset og ikke så vildt, som det jeg mest går efter. Men dog overalt - og præget af den ro, som er karakteristisk for en ø uden fast forbindelse.

Lørdag: Fra Vandrerhjemmet Villa Blomberg ad en lille sti ud til kysten, hvor den stødte til Øhavsstien. Et lille stykke ad cykelsti langs kysten og derefter ind over land ad små utrafikerede asfaltveje til Lille Stokkeby. Derpå ad stier langs markskel og i lidt skov til den idylliske landsby Lille Rise, hvorfra fortsættelse ad markvej ned over de skovbevoksede skråninger mod Gråsten Nor. Sidstnævnte er et stort inddæmmet område, hvor der tidligere var åbent vand, som næsten delte Ærø i to. I dag består Gråsten Nor mest af græsningsarealer og en del mose, som er hjemsted for at varieret plante- og fugleliv.

Jeg gjorde en længere pause på dæmningen ud for Gråsten Nor, hvor jeg havde fint udkig over et blikstille vand. (Den kraftige vind et par dage tidligere havde nu helt lagt sig). Herfra havde jeg fornøjelsen at betragte et stort krydstogtskib langt ude, hvorfra passagerer blev fragtet ind til Ærøskøbing i små både. Ærøfærgen passerede forbi – den lignede en prik ved siden af!.

Jeg fortsatte ad stier langs den lille fjord, Kløven, i hvis inderste krog, frokosten blev nydt ved en lille bådebro. Derpå gik det ad markveje gennem Skovlandet (der dog trods navnet mest består af dyrkede marker) til Marstal, der lige som Ærøskøbing er en ældgammel søfartsby, fyldt med gamle huse og haver. Marstal er dog knapt så museumsagtig og er præget af også at have et nutidigt erhvervsliv, bl.a. med et par værfter, hvor der bygges og renoveres skibe af nutidig dato. Desuden har byen en kæmpe lystbådehavn. Dagsetape ca. 16 km.

(Det skal lige indskydes, at jeg uden for både Ærøskøbing og Marstal så nogle kæmpe marker, der var overstrøet med et væld af solfangere. Siden har jeg ladet mig fortælle, at Ærø er 100 % selvforsynende med strøm og varme via vedvarende energi!)

Jeg ventede med at se søfartsmuseet til søndag formiddag, hvilket viste sig at være et godt valg, da man bør have god tid til dette sted, som bør ses!

Herefter tog jeg bussen til Ærøskøbing ved middagstid – bussen havde umiddelbar korrespondance med færgen til Svendborg. I Svendborg nåede jeg bus mod Rudkøbing et kvarter efter, at færgen var i land. Jeg stod af bussen kort før Siø-dæmningen mod Siø og Langeland. Herfra fulgte jeg så den del af Øhavsstien, der går på Tåsinge – ind ad mod Svendborg. Ca. 20 km. I øvrigt fandt jeg ved den lejlighed ud af, at det på Ærø er gratis at køre med bussen!

Øhavsstien på Tåsinge går først en runde ud på halvøen Vemmenæs, dels ad stier, dels ad småveje, dernæst inden om Lunkebugten til Lundby (langs hovedvejen) og derefter ud til Nørreskoven, i hvis kant den følger en kyststi langs østkysten nordpå. Senere går det forbi den ældgamle, flotte eg, Ambrosiusegen og inden om  skipperbyen, Troense, ad skovveje. Herefter gennem Bregninge Skov til Vindeby, til dels med udsigter over vandet. Egentlig er strækningen flot med en masse frodig skov med høje smukke træer – ind imellem de bugnende hvedemarker - og udsyn over den store lavvandede Lunkebugt, som har deraf følgende godt fugleliv. Desværre kommer man på en del af strækningen tæt på den trafikerede hovedvej mellem Svendborg og Langeland. (Det mærkes tydeligt, at Tåsinge har faste broforbindelser i begge ender – til stor forskel fra Ærø, hvor der er udpræget ro overalt!). Lige som på Ærø er der på Øhavsstien på Tåsinge klippet græs overalt, hvor stien går i terrænet!

Fra Vindeby tog jeg bus over den trafikerede bro til Svendborg, hvor jeg indlogerede mig på vandrerhjemmet, der viste sig at have hotelstandard på et niveau, som jeg ikke før har oplevet på vandrerhjem – f.eks. med TV på værelset! Prisen var også derefter.

For sent fandt jeg ud af, at jeg, hvis jeg havde været fremme lidt tidligere på eftermiddagen, ville have kunnet benytte den lille turistfærge fra Vindebyøre til Svendborg før Vindeby. Denne afslutning ville temmelig sikkert have været flottere!

Mandag formiddag rejste jeg med tog hjem til Silkeborg.

Links:

Til fotoalbum, som hører sammen med denne beretning.

Link til folderne om de enkelte dele af Øhavsstien. Der findes nu også en app' om Øhavsstien.