Vintertelttur



Hærvejen i brudstykker på vinterteltture



Find mere om Hærvejen på min side om Søhøjlandet Vest, inkl. nogle rutealternativer, som jeg synes optimerer den, da de bringer vandreren mere ud i terrænet.



Klik for at finde et godt site til planlægning af ture på Hærvejen . Der kan udskrives kort i pdf-format til turen, hvilket er helt legalt.


Her åbnes fotoalbum med billeder fra de 3 vinterteltture.



Engesvang-Nørre Snede (vintertelttur i 2006).


Min første vintertelttur med overnatning i frostvejr og samtidig en tur på det bedste stykke af Hærvejen med bl.a. Vrads Sande og de varierede plantager nord og syd herfor. Besøg i den hyggelige, frivilligt drevne købmandshandel i Vrads. Overnatning på en plads umiddelbart syd for Vrads.

Der var 6-8 graders frost; og da teltpladsen lå på et åbent stykke med vind, var der ikke så meget ved bålhygge. Så lidt snyd! Vi benyttede os af, at Vrads gamle Smedje (en slags værested) stod åbent om aftenen. Hyggeligt der med en pejs.

k

Men god varme i soveposen, da man først fik sig lagt. Det var lidt af et forsøg; men da det først var prøvet, var skridtet ikke så stort til næste vintertelttur.

Der er 8 fotos fra vinterteltturen 2006 i albummet.



Vintertelttur 2007. (Min hidtil flotteste vintertelttur).

(NFA  -tur - senere Natur og Fjeld)


Vi deltog 7 på Oles vintertelttur d. 24.-25. februar. Turen startede ved Kollemorten og gik gennem Tinnet og Linnet Krat til Rørbæk Sø og Gudenåens og Skjernåens kilder.  Det var heldigt nok vinterens

eneste weekend med rigtigt vintervejr. Fint med sne.  Der var en hård skorpe af isslag, som fødderne måtte hamres ned igennem for hvert skridt. Så det var meget tungt at vandre. Droppede slyngen omkring Rørbæk Sø. Overnatning på telt/shelterpladsen ved Kovtrupgård med hygge i shelteret . Søndag fulgte vi stort set Gudenåen til Tørring.


Der er 19 fotos fra Vinterteltturen i 2007 i albummet. 



Vintertelttur Hald Sø Rundt. 26.-28. februar 2010 .

(Hærvejen går vest om Hald Sø. Vi gik rundt om Hald Sø; så det er lidt en tilsnigelse at kalde det en tur på Hærvejen!)


Årets første telttur gik rundt om Hald Sø ved Viborg. Fra fredag aften til søndag eftermiddag. En nat i shelter og en nat i telt. Og nogle ret korte og dog tunge dagsture, idet der var dyb sne. Og en del steder glat på skråningerne. (Fra shelterpladsen lidt vest for Hald Hovedgård til teltpladsen ved Gl. Almindområdet er der vist næppe meget mere end 10 km).


Der var tøvejr og gråt. Men snemængderne ved Hald stammede fra en mere end 2 måneder lang periode med uafbrudt frost. Så måske kunne vi have haft glæde af sneskoene fra skituren i Norge kort forinden.


I alt var vi 5, der gik rundt om Hald Sø. Der er 14 fotos fra vinterteltturen rundt om Hald Sø i albummet!


Hald Sø og Dollerup Bakker er i øvrigt en meget unik del af den jyske højderyg.

Klik her for at finde Naturstyrelsens folder om Hald Sø området.


Vest for søen er der et sammenhængende netværk af stier, som ses i folderen. Langs østsiden kan man også færdes; men der ikke så mange officielle stier, så man må selv finde forbindelserne mellem dem. Ved Birgittelyst måtte vi helt ud på hovedvej 13 på et kort stykke til efter Non Mølle Å.  Strengt taget kunne man måske have vadet åen i udløbet.

 


Find mere om Hærvejen på min side om Søhøjlandet Vest, inkl. nogle rutealternativer, som jeg synes optimerer den, da de bringer vandreren mere ud i terrænet.